Send en prisforespørgsel
info@vikingbus.com +45 32 57 26 00

Vikingbus medlemmer

Nedenstående findes mere information om medlemmerne af Vikingbus. Se kortet neden for for at se vores partneres geografiske placering.


Bergholt.dk

Bergholt.dk har kontor i Svendborg og Langeskov, og de har specialiseret sig i pakketure. Et par eksempler er ture til Disneyland i Paris og ture til nordpolen. Flåden består af 100 køretøjer, og den inkluderer minibusser med lift og busser med varierende antal sæder.







 

Bjert Busser

Bjert Busser blev grundlagt i 1957 og har siden sin grundlæggelse ekspanderet kraftigt. En af de overvejende årsager hertil er, at virksomheden har opkøbt flere lokale busselskaber. Bjert Bussers flåde består af 22 køretøjer, og virksomheden har specialiseret sig i minibusser med lift, rutekørsel og kørsel i ind- og udland.








 

Brøchners Biler



Brøchners Biler blev stiftet i 1962 og bestod i løbet af de første år af en skolebus, en minibus og en taxa. Dette blev dog hurtigt ændret i takt med at tiderne skiftede og interessen faldt for busdriften. I dag består flåden af 12 busser samt en taxa. Brøchners Biler tilbyder turistkørsel i ind- og udland, rutekørsel, handicapkørsel, udlejning af busser uden fører samt reparation af    små og store biler.





 

Hanstholm Turistfart

Hanstholm Turistfart udgør en del af Hanstholm Rejser, som organiserer busrejser til forskellige lande i Europa. Virksomheden, der råder over 16 busser, har sin beliggenhed i Nordjylland. Flåden består af komfortable og moderne busser til små, medium og store grupper. Hanstholm Turistfart driver også minibusser og dobbeltdækkere. 






 

Hjørring Turistfart

Da Hjørring Turistfart blev grundlagt i 1979, tilbød man transport i såvel bus som taxi. I 1995 blev taxierne dog solgt fra, og fokus har sidenhen udelukkende været på busser. Flåden består af 17 busser, som har fra 17 til 78 sæder. Hjørring Turistfart har minibusser, busser med små borde og dobbeltdækkere. 



 
 

 

Paaske Bus


Paaske Bus er en af de største, privatejede busselskaber i Danmark med sine 63 busser og 100 chauffører. Virksomheden har mere end 40 års erfaring med at transportere små, medium og store grupper samt VIP-grupper. Virksomhedens garager og kontor ligger bare 10 minutter fra Københavns Lufthavn, Rådhuspladsen og Bella Center. 

 

 

 

PP Busser

PP busser blev grundlagt i 1976. Firmaets målsætning har altid været at levere transport og service af meget høj kvalitet. En målsætning der leves op til ved hjælp af topmoderne materiel og kvalificerede chauffører.

Vognparken består af over 70 busser ALLE med seler og MILJØFILTER, og programmet er så bredt, at alle tænkelige transportbehov kan dækkes. Hovedparten af busserne er under 3 år gamle. PP Busser har egen vaskehal og topmoderne service-værksted, og al transport foregår naturligvis i klargjorte og rengjorte busser.





Sidste nyt fra Vikingbus

GPN - Global Passenger Network Vikingbus